Om mig

Min rejse til ManuVision Kropsterapi

Mit navn er Jakob, og jeg er født og opvokset i Nordjylland i 1977. Jeg er gift med Terese, og sammen har vi to drenge på 11 og 14 år (2025) 

Min karriere begyndte i autobranchen, hvor jeg arbejdede som lagermand og senere servicerådgiver. Senere bevægede jeg mig ind i salg af værktøj og logistikbranchen.

Sport har altid været en stor del af mit liv, og som barn spillede jeg fodbold på AaB’s bedste ungdomshold. Fodbolden lærte mig disciplin, fightervilje og værdien af stærke relationer – erfaringer, der har præget mig lige siden.

Et vendepunkt i livet

I 2014 mærkede jeg en uro i mig selv. Arbejdslivet føltes monotont, som at være fanget i en endeløs rutine. Jeg følte mig stresset og fraværende i mit eget liv. Samtidig døjede jeg med vedvarende smerter i mine skuldre – smerter, der trods behandling hos fysioterapeuter, massører, akupunktører og kiropraktorer aldrig forsvandt helt.

For at finde mere ro opsøgte jeg en mindfulness-instruktør, og efter 10 sessioner åbnede der sig en ny nysgerrighed: Hvad sker der egentlig i kroppen, når vi lytter til den?

"Tilfældigvis" lå ManuVision Kropsterapi i samme gade som min mindfulness-instruktør – faktisk lige overfor. Hun foreslog, at jeg prøvede en behandling og træning hos dem. Det blev et afgørende møde. Behandlingen var anderledes end alt, jeg tidligere havde prøvet, men den virkede. Mine skuldersmerter aftog gradvist, og jeg forstod, at hvis mine spændinger skulle slippe, måtte jeg give slip på den indre kamp, jeg ubevidst havde kæmpet i årevis.

En ny vej – fra klient til behandler

Denne erkendelse tændte en gnist i mig. Jeg deltog i en infodag om uddannelsen til ManuVision-behandler – og min krop vidste med det samme, at det var den rette vej for mig. Jeg blev færdiguddannet som behandler og træner i 2016, og jeg har ikke set mig tilbage siden.

Min baggrund giver mig en unik tilgang til mit arbejde. Jeg har altid været god til at skabe relationer og lytte til mennesker, og med en familie af håndværkere – min farfar var bager, og min morfar var murer – ligger det i mine gener at bruge mine hænder. ManuVision Kropsterapi forener netop disse to elementer: dyb forståelse af kroppen og evnen til at skabe forandring gennem hænderne.

Mit arbejde – min passion

I dag er kropsterapien ikke bare mit arbejde – det er min passion. At hjælpe mennesker med at finde ro, frihed i kroppen og en større forståelse af sig selv giver mig enorm glæde. Det er en rejse, jeg er taknemmelig for at være en del af – hver eneste dag.

Mit CV. 

2015-2016
Taget grunduddannelse hos ManuVision Kropsterapi.

2019
NRT - kursus i Neural Reset Therapy upper body.

2020
Kursus i Selfcompassion hos Nordic Compassion.
Muskelaktiveringskursus hos Manuvision. 

2022
Reiki Healing kursus 1, 2  og 3.

2018-2022
Arbejdet som kropsterapeut for HH Elite Håndbold. 

2023
Kursus hos Aarhus Osteapati - Manuel behandling af lænden. Manuel behandling af Thorax. 

2024
Kursus i Traumebehandling hos Center for Kropskultur.

2025
Er pt. i gang med uddannelse hos ManuVision i Chok og Traume behandling. 

Kontakt Kropsterapien i Horsens

Hvis du er i tvivl om hvad der er bedst for dig eller ikke kan finde en tid der passer i kalenderen, så er du velkommen til at kontakte mig.

Du kan maile mig på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., ringe på +45 25 59 10 23 eller sende mig en besked her fra siden.

This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.

Kropsbehandler Horsens

Søndergade 11A, 2. sal
8700 Horsens
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
+45 25 59 10 23